Rollespil

Denne del af hjemmesiden er dedikeret Dungeons & Dragons rollespil.

Man bliver aldrig for gammel til et godt, gammeldags eventyr, og derfor spiller jeg jævnligt rollespil med min søn og hans kammerat. Med udgangspunkt i reglerne fra det gamle Dungeons & Dragons rollespil kæmpes der på livet løs med terninger og hovedbrud hen over spisebordet et par gange om måneden.

I vores Dungeons & Dragons rollespil er jeg GM (Game Master). Det vil sige, at det er mig, der udformer og præsenterer eventyr, udfordringer og mysterier, mens det er gruppen af rollespillere, der i samarbejde og brug af deres figurers evner løser de udfordringer, de kommer ud for på deres eventyr i eventyrverdenen ved navn World of Orion.

Der er altså ikke tale om live action rollespil, hvor vi render rundt og leger rollespil i en skov - men et mere taktikbaseret Dungeons & Dragons rollespil, der tager udgangspunkt i en historie med et gennemgående plot, som jeg har udarbejdet, og som danner grundlag for den handling, der igen ligger til grund for de valg, som spillerne skal tage gennem spillet.

Ved at navigere rundt i menuen kan du blandt andet læse om World of Orion, rollespilsfigurerne, referat af vores rollespil samt spilledatoer mm.

 Dungeons & Dragons rollespil